Skaarupgaard Gods har et ridecenter, som er attraktivt beliggende omkranset af skove og marker, blot 13 km fra Aarhus centrum. Der er direkte busforbindelse fra Aarhus samt gode parkeringsmuligheder.

På stedet tilbydes særdeles gode forhold for såvel hest som rytter. Ved opstaldning på Skaarupgaard Ridecenter er der adgang til fælles græs- og luftefolde, private græsfolde, to indendørs ridehaller samt to udendørs dressur- og springbaner. Der er mulighed for at benytte de smukke ridestier i Skaarupgaard Skov, som grænser op til Ridecentret. På Ridecentret er der også adgang til sadelrum, toiletfaciliteter samt en hyggelig rytterstue med køkken og udsigt til både indendørs ridehal og udendørs ridebane.

På Skaarupgaard Ridecenter er der endvidere tilknyttet rideklubben Skaarupgaard Sportsrideklub (SSRK), der er medlem af Dansk Rideforbund.

Hvis du er interesseret i at få din pony eller hest opstaldet på Skaarupgaard Ridecenter eller ønsker at høre mere om forholdene eller rideskolen, kan du kontakte vores Stald- og rideskoleansvarlige. Alternativt kan du kontakte Godskontoret for nærmere info.